lørdag den 23. februar 2013

Uddannelser - flere midler - større fiasko

Uddannelsesforbruget - jo flere penge des større fiasko

Phyllis Schlafly

Mens det republikanske flertal i Huset brydes med metoder til at skære ned på vort uholdbare budgetunderskud smed Barack Obama en ny udfordring på bordet. Den 14. marts 2012 sagde han, "Vi kan ikke skære ned på uddannelse."

Men hvorfor dog ikke?

Hvis vi skal skære ned på programmer der har fejlet i deres målsætning, da burde regeringens forbrug på uddannelse være øverst på listen.

Regeringens forbrug på offentlige skoler (som blot er en lille procentdel af regeringens skolebudgetter) fik sat specifikke mål i 2002 med loven der kaldes "Intet barn lades i stikken," genindførelsen af Elementary og Secondary Education Loven. Den kræver at staterne har målsætning om at alle elever skal have tilstrækkelige læsefærdigheder og matematikfærdigheder i 2014, for at imødekomme det årlige krav om fremskridt frem mod dette mål, og især for at komme nærmere eller helt lukke hullet mellem de højere indkomster og minoritetsstuderende. 
 
Undervisningsminister Arne Duncan smed en bombe ind i uddannelsesdebatten ved at indrømme at 82% af de offentlige skoler kunne benævnes som "fiasko" under 'Intet Barn Lades i Stikken' specifikationerne. Hans løsning er at holde op med at kalde dem "fiaskoer" sætte datoen for elevernes færdigheder frem til 2020 og så selvfølgelig anvende flere penge på de forfejlede programmer.

I årevis har uddannelsestalsmænd ment at børn burde være i stand til at læse i fjerde klasse. Godt for Wisconsin da guvernør Scott Walker, nu går ind for at læsemålet skal være tredje klasse -- og dette mål er også det som Indiana og New Mexico guvernører har.

Obama ønsker at afsætte flere penge til de notorisk nytteløse programmer med navnet Head Start, og han forøgede deres årlige betaling i 2009 med næsten 3 milliarder dollars. U.S. skatteyderne har givet Head Start 166 milliarder af deres penge siden 1965 trods mange undersøgelser viser at det i det store og hele er spildt, ikke gav fattige børn en god start og at ethvert fremskridt der blev gjort mens ungerne var med i Head Start forsvandt i løbet af nogle få år.
.

Da konservative så velkendt tabte kampen om at forhindre regeringens forbrug på lokale offentlige skoler (som de betragter som forfatningsstridigt) for et halvt århundrede siden har Kongressen år efter år forøget tilskuddene. I de seneste år har Kongressen peget på to hovedformål: At øge elevens kunnen og at lukke hullet mellem høj- og lavindkomst eleverne og mellem minoritets- og hvide elever.

Vi skatteydere har forbrugt rundt regnet 2 billioner dollars på disse bestræbelser siden 1965. Det er kun fornuftigt at spørge, har vi fået noget af værdi for de penge?

Hvis vi ser på de klasser der gik ud af offentlige skoler i 2009, kan vi se at vi brugte over 151000 dollars per elev for at bringe denne fra første til 12. klasse. Det er næsten tre gange så meget som vi brugte på de klasser der blev færdige i 1970.

Trods det massive forbrug, er overordnet set, færdighederne stagneret eller endog gået tilbage. Hullerne mellem minoritets- og hvide elever er uforandret i videnskabsfag og kun lettere snævret ind i læsning og matematik.

Vi har så uendeligt lidt at fremvise for de 2 billioner dollars i regeringens uddannelsesforbrug i det sidste halve århundrede, og Andrew J. Coulson fra CATO har de statistikker der beviser det. Det koster nu tre gange så meget at give i væsentlig grad den samme uddannelse som vi gav i 1970.

Selv disse dårlige nyheder giver dog ikke det rigtige billede, fordi mens produktiviteten fejlede i de offentlige skoler, steg den andre steder. Næsten alle de produkter og services de fleste af os køber er blevet bedre, mindre dyre eller begge dele i løbet af de to sidste generationer.

Kendsgerningen er,  at der ingen forbedring er i uddannelsen selvom forbruget er røget i vejret og det er en katastrofe der ikke kan ses på andre områder. I tilgift med spildet af penge, har dette gigantiske forbrug hæmmet vor økonomiske vækst ved at beskatte for billioner af dollars bort fra den produktive sektor af økonomien og overøse dem på værdiløse programmer.
 

Idet de erkender at det at lære at læse er helt grundlæggende for uddannelserne, har de offentlige skolers lobby kæftet op om de foreslåede nedskæringer i læseprogrammer. Jovist læsning burde være nummer 1, men efter alle disse år, hvorfor skal vi så gå videre med et unødvendigt forbrug af pengeuddeling for at finde et godt læseprogram? 

Børn bør lære at læse i 1. klasse ved et autentisk fonetisk program, hvormed de lærer lydene og stavelserne i det engelske sprog, og hvordan de sætter dem sammen for at læse ord med mere end en stavelse. Der er intet fordyrende eller mystisk i denne grundopgave.

I stedet for at spilde regeringspenge på dyre nytteløse programmer så fortæl de lokale skoledistrikter at de skal give en bonus til de lærere der underviser 1. klasser baseret på, hvor mange børn de faktisk lærer at læse. Lad læreren vælge det fonetiske system vedkommende tror vil hjælpe med til at bonus kan opnås.



Phyllis Schlafly  is a lawyer, conservative political analyst and author of 20 books. Her latest, written with co-author Suzanne Venker, is "The Flipside of Feminism" published in March by WND Books. Schlafly also is founder and president of Eagle Forum.

"From Crayons to Condoms" lays out myriad reasons America's government schools have failed our children

http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=277901

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails